Genskabelsesprojekt for haverne omkring Marienlyst Slot

Beskrivelse af haverne

Historien er mere end blot historie. Den er et værktøj til forståelse og til at sætte vores egne handlinger i relief. Dykker man dybt ned i historien, kan den også være en kilde til overvældende inspiration for moderne mennesker.

To haver – to natursyn

Marienlyst Slot i Helsingør er omgivet af to meget forskellige haver skabt af nogle af landets fornemste udøvere. Haverne er indpasset henholdsvis oppe på den høje kystbrink, der strækker sig fra Helsingør og et langt stykke mod nord, og dels nede på den flade forstrand, der har kystbrinken i ryggen.

Se kort over haverne her

Sammenlagt fortæller de to haver - sammen med det fornemme slot - en grundlæggende historie om to natursyn, to modsatrettede tankesæt, der udgør grundstammen i den måde, hvorpå man har tænkt natur op gennem tiden. Historien og de tanker, der har skabt de forskellige udtryk, kan formidles til glæde for alle, også fagets professionelle udøvere.

Haverne består af
  • A. Parterrehaven, der reflekterer slottets linjer og udstråler elegance. Slot og have danner en harmonisk enhed præget af ro og æstetik inden for den omgivende mur. Haven blev oprindeligt skabt af slottets arkitekt N-H. Jardin i 1759-60. Omkring 1920 blev den rehabiliteret af landskabsarkitekt G. N. Brandt til den skikkelse, som vi ser i dag. Brandt tog udgangspunkt i Jardins plan, men forenklede haven for at tilpasse den ændringen fra kongelig lysthave til folkelig park. Brandts have er fredet efter bygningsfredningsloven.
  • B. Jardins hækhave bag slottet, der i store træk kan aflæses i dag. Haven har dannet rammen om en række skulpturer, og vil også fremover kunne anvendes til en skulpturhave, måske til skiftende skulpturudstillinger.
  • C. Den romantiske have, skabt af Johan Ludvig Mansa i 1790'erne. Af fagfolk og forfattere er den romantiske have omtalt som noget af det ypperste i Norden. Haven, der strækker sig ca. 2 km fra murpillerne i Jardins hækhave og helt til Højstrup, har siden slutningen af 1800-tallet været sprunget i skov.
Formålet med at genskabe haverne er
  • at gøre det muligt igen at opleve haverne, som de var, med alt hvad de bød på af skønhed og stemning, samt at bringe den skjulte kulturarv frem i lyset
  • at bruge haverne til formidling af havekunst
  • at tilføre Marienlyst Slots arkitektur en ekstra dimension ved at fremhæve samhørigheden med de omgivende haver
  • at gøre haverne til de yndede udflugtsmål, som de var tilbage i tiden - og dermed genskabe en attraktion, der kan tiltrække et regionalt, nationalt og internationalt publikum
  • at skabe liv i haverne gennem forskellige, relevante arrangementer

Principper for genskabelse af haverne

Hensynet til det eksisterende kildemateriale samt spor på stedet er afgørende for at kunne genskabe haverne til et niveau, hvor de sagligt og fagligt kan anvendes til formidling. Haverne søges derfor i videst muligt omfang tilbageført i overensstemmelse med de bevarede haveplaner.

Der er områder, hvor genskabelsen ikke er mulig. I disse områder er det vigtigt, at selve tankesættet bag haveplanerne er afspejlet i løsningerne. De landskabsarkitekter, der skal stå for genskabelsen/nytænkningen af haverne, forventes således at sætte sig grundigt ind i såvel tankesættet som det bevarede skriftlige kildemateriale til anlæggelsen af haverne.

Kilder
  • Jardins, Mansas og Brandts haveplaner, der alle er tilgængelige.
  • Regnskaberne fra Marienlyst Slots byggeri, hvor der nøje er redegjort for planteindkøb til haven.
  • Tidsskriftet Architekten, 1917, s. 21-37 og 1920, side 210-16, hvor G.N. Brandts rehabilitering af Jardins have er beskrevet.
  • Mansas egne skrifter samt de forslag til typehaver, der findes i Det Kongelige Bibliotek, hvor især hans signaturforklaringer løfter sløret for havernes inventar og beplantning.
  • For yderligere forståelse af havernes idégrundlag: Samtidslitteraturen, hvor flere titler omtaler såvel tilblivelsen som selve oplevelsesenergien i den romantiske have.
  • C.C.L . Hirschfeld: Die Theorie der Gartenkunst, bind 1-4, Leipzig 1779-85 (Marienlysthaven omtales). Bogen findes i en tilgængelig faksimilieudgave. De mange træsnit er en slags ordbog i naturfølelsernes virkemidler, der supplerer, hvad Mansa viser i sine planer.
  • Christian Elling: Den romantiske Have, Gyldendal, 1942.
  • Danmarks Havekunst, bind 1 og 2, Arkitektens Forlag, 2001.
  • Marienlyst Slot, Christian Ejlers Forlag, 1988.
Dokumentation
Genskabelsen af den romantiske have vil blive dokumenteret med referencer til kilderne og metoden, ligesom kilderne vil blive en del af udstillingsforløbet på slottet.

Praktisk tilrettelæggelse
Genskabelsen kan hensigtsmæssigt foretages i følgende etaper:

Etape 1: Haverne tættest på slottet, inkl. parterrehaven foran slottet (A). Hækhaven bag slottet (B)
samt Mansas romantiske have indtil første slugt (C1)
Etape 2: Området af den romantiske have med den gamle cykelbane (C2).
Etape 3: Området af den romantiske have med feriebyen (C3).
Etape 4: Området af den romantiske have foran bebyggelsen Hellebo og plejecentret Birkebo (C4).

En samlet oversigt over Marienlyst Slots haver og etapeplan for renovering af haverne ses her

Forslag til genskabelse af landskaber i de enkelte etaper

Parterrehaven (A)
En genskabelse af Jardins parterrehave ville ideelt set fuldende projektet. Men denne ambitiøse idé møder en række problemer af både praktisk og økonomisk art, og kræver dybere undersøgelser og ekspertviden. Eksempelvis kan konsekvensen meget nemt blive en foryngelse af de historiske lindealléer, hvilket vil være et historisk tab.

Parterrehaven søges derfor genskabt i overensstemmelse med Brandts plan, begrundet i følgende:
  • Brandts have er fredet
  • Haven er smuk og robust
  • Haven er meget anvendelig til offentlig brug
  • Havens to store græsrum med hække omkring gør den velegnet til udendørs aktiviteter
Parterrehaven fremstår rimelig velholdt, og genskabelsesbehovet begrænser sig til følgende:
  • Brandts oprindeligt projekterede rosenbede tæt ved slottet, nu en del af græsrummene, etableres. Disse bede er ikke tidligere realiserede
  • Belægningen mellem buksbomborterne i parterret udskiftes med hvide marmorskærver og buksbomplanterne retableres i overensstemmelse med Brandts oprindelige plan
  • Taksbuskene på zig-zag gangene udskiftes med avnbøg
  • Stier rettes op og eventuelt fornyes gruset
  • Bænke genskabes i henhold til professor Edvard Thomsens originale bænketegning
Hækhaven (B)
Jardins oprindelige skulpturhave genskabes efter Jardins tegninger:
  • Havens mange rum, afgrænset af bøg, genplantes
  • Balustraden med den betagende udsigt færdiggøres
  • Stierne retableres. Om nødvendigt flyttes granitsarkofagen, som markerer ”Hamlets Grav”, for at bringe stier frem
Den romantiske have (C)
Langs Gammel Hellebækvej søges haven genskabt i overensstemmelse med Mansas haveplan.
Haven byggede på følelsesskift og mange overraskelser. Der lægges vægt på stiforløbets bevægelse og de skiftende rumoplevelser. Variation er vigtigere end overskuelighed. Udsigten fra den høje kystbrink til Sverige i velafgrænsede vistaer var havens tema, og dette motiv bør være det bærende i en rehabilitering af haven.

Haven gennemskæres af tre dybe kløfter dannet af vandafløb fra istiden. Områderne (C1) og (C2), der begge er ubebyggede, genskabes efter Mansas kort og optegnelser, hvorimod (C3) og (C4), delvist bebygget af Helsingør Ferieby samt moderne bebyggelse og plejehjem, indbyder til nytænkning i tråd med Mansas tankesæt. I en stribe yderst på brinken, hele vejen fra Marienlyst Slot ud til afslutningen på det historiske haveanlæg, genskabes haveanlægget efter Mansas tankesæt.

C1 (Kongens have) Planen fra Mansas hånd vil være det bærende grundlag, men en tilføjelse af en ryg af ny, lav beplantning mod Gammel Hellebækvej vil, af hensyn til trafik og ny bebyggelse, være gavnlig for haverummenes oplevelse, uanset dette ikke er vist på Mansas plan. I øvrigt trimmes eksisterende beplantning, ryddes om nødvendigt, og der genplantes. Det overvejes at genskabe Ophelias Kilde for enden af området samt at retablere de opstemmede søer i nærheden. Oprindelig ”folly”, som vist på Mansas plan, vil kunne genfortolkes.

(C2) I dag er området tætbevokset skov, drevet forstmæssigt af Helsingør Kommune. Eksisterende beplantning ryddes eller trimmes, hvor den kan bibeholdes. Der plantes nye planter med henblik på at skabe det oplevelsesforløb med bl.a. slyngede stier, som Mansa angiver i sin plan. Den åbne slette tilplantes eventuelt som blomstereng.

(C3) Samarbejde om nytænkning af området vil blive søgt med Dansk Folkeferie, lejer af området og ejer af feriebyen, Spejderne samt Helsingør Idræts Forening. Arkitekten Steen Eiler Rasmussens haveplan for feriebyen undersøges og tænkes eventuelt ind.

Eksisterende antennetårn i kløft fjernes, flyttes eller udnyttes til nytænkt folly. Dette kan eventuelt ske i forbindelse med udbygning henover kløften, måske i forbindelse med etablering af en legeplads.

Historiske follies, såsom tårnet og Eremithytten i området bag Dansk Folkeferies administrationsbygning og ved områdets anden kløft, vil kunne retableres i samarbejde med Dansk Folkeferie. Nogle af de nye follies vil kunne tildeles nutidig anvendelse.

Rørlagte å-løb søges tilbageført.

På fodboldbanen retableres eventuelt den oprindelige sø. En anden mulighed er at græsarmere banen til en periodevis parkeringsplads for den romantiske have. Den gamle kystskrænt bør gennemgå en genopretning og pleje.

(C4) Samarbejde om nytænkning af området vil blive søgt med bebyggelsen Hellebo, herunder bedre sammenhæng mellem (C4) og (C3) samt eventuelt retablering af ”Kroghs have”. I øvrigt bevares Himmelstigen.

Striben ved skrænten bearbejdes efter Mansas plan, inkl. området omkring den oprindelige ”Hamlets grav”. Dysse med randsten, sandsynligvis fra oldtiden, bevares.

Gennemførelse af haveprojektet

Styrken i Mansas plan skal findes i rumforløbet, hvor scenen skifter mellem tætte naturoplevelser i små lunde og busketter, til storslåede udsigter over Sundet og Kronborg eller Kullens blånende silhuet. Det er netop den planlagte naturvariation, der er styrken, og den, der bør tilstræbes genoprettet.

Haven har ikke været rig på follies, men ved nærlæsning af Mansas plan ses en række mindre bygninger, som formentlig har været overdækkede bænke eller lignende. I budgettet er der kalkuleret med seks mindre follies. Tårnet er ikke indregnet, da det kræver en helt speciel efterforskning at komme tættere på dette tårns historie og specifikke udformning. Det grundlæggende arkivarbejde vedrørende tårnet er endnu ikke udført, og det er først, når dette grundlag er tilvejebragt, at der kan tages stilling til, hvorvidt, og i hvilken form, tårnet bør indgå som støtte for hele havens romantiske ide.