Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 02/10/2014
19:00

Lokation
Marienlyst Slot

Kategori


SOFIE LEBECH

SKRØBELIGE LIV

Om terror og autoimmune sygdomme

Skrøbelige liv handler om terror og autoimmune sygdomme. Hvordan forholder vi os til tilstande, der ikke kan bekæmpes?

I september 2001 besvimede jeg så mange gange, at jeg blev indlagt på et hospital. Et par dage forinden var tvillingetårnene i New York kollapset efter et af de mest spektakulære terrorangreb nogensinde. Jeg oplevede ikke 9/11. Jeg var kollapset i min seng og sov fra begivenheden. Senere fik jeg konstateret en autoimmun sygdom. Som alle autoimmune sygdomme er den kronisk, hvilket betyder, at jeg skal tage medicin resten af mit liv.
Skrøbelige liv er en performance lecture om terror og autoimmune sygdomme. Terror og autoimmune sygdomme har det tilfælles, at de ikke kan bekæmpes, fordi truslen kommer indefra.

Skrøbelige liv har et personligt og politisk ærinde. Det personlige består i at forstå, hvorfor kroppen pludselig begynder at bekæmpe sig selv, som det er tilfældet med autoimmune sygdomme. Det politiske består i at undersøge terrorens autoimmunitet og spørge, hvad vi som samfund skal stille op, når truslen kommer indefra. Tilsammen stiller de to temaer et almenmenneskeligt spørgsmål: Hvordan forholder vi os til tilstande, der ikke kan bekæmpes?

Tekst & performance Sofie Volquartz Lebech
Scenografi: Filippa Berglund
Lyddesign Pelle Skovmand
Producent René Kruse
Grafisk designer Søren Meisner

Der vil være samtale med Sofie Lebech omkring tilblivelsen af forestillingen på Kulturnatten d.26. sep. 2014

Bestil billet: http://www.helsingor-teater.dk/skroebelige-liv/