Marienlyst Slots Venner

Fremtidens Marienlyst Slot

Marienlyst Slot og haver repræsenterer noget af det ypperligste i europæisk arkitektur og landskabskunst. Enestående er også sammenhængen mellem slot og haver, der udgør en helhed, skabt under ét af nogle af de mest anerkendte gartnere og bygmestre i løbet af den 500 år lange historie.

Dette særlige og unikke samspil mellem slot og haver lægger op til en fremtidig drift, der fokuserer på formidling af havekunst. Med besøg i haverne, udstillinger og særlige arrangementer vil publikum få et spændende indblik i havekunstens historie og idégrundlag. Et sådant sted findes ikke i Danmark og forventningen er, at det vil tiltrække et stort antal besøgende fra både ind- og udland.

Formidling af havekultur skal være slottets hovedattraktion, men slottet og haverne skal også rumme andre aktiviteter, f.eks. skiftende udstillinger – med eller uden havetema – samt foredrag og koncerter.

Det er planen, at Fonden Marienlyst Slot skal stå for driften, at slottet skal drives som socialøkonomisk virksomhed og at den frivillige indsats, der kendetegner Marienlyst Slots Venner, skal indgå.

Læs mere om projekt Fremtidens Marienlyst Slot her