Søndag den 23. februar klokken 14.00 – 15.30

Lars Kjædegaards Orkester har eksisteret i tyve år og tæller i dag Kenneth Plon (bas), Hans Henrik Jørgensen (dobro), Mads Kjædegaard (afrikansk tromme), Søs Rasmussen (accordeon) og Jens Abildgaard (klarinet & tenorsax). Orkestret spiller musik skrevet af Lars Kjædegaard, som synger og spiller guitar.

Stilen har nogle kaldt ‘dagligstuepop’ og  sangene  handler om alting fra kærlighedsrelationer til krig.

Orkestret foretrækker akustiske koncerter for et mindre publikum, som de kan komme tæt på, og glæder sig derfor  til at spille på Marienlyst Slot, der byder på en koncentreret og rolig atmosfære, hvor publikum kan få mest muligt ud af musikken.

 Flere af gruppens medlemmer er ‘indfødte’ og alle har en nær tilknytning til Helsingør og til Marienlyst Slot og vil gerne give et bidrag til at slottet vågner.

Billetprisen er kr. 50,- som inkluderer et glas vin/sodavand.

Billetbestilling kan ske på billet@marienlyst.nu – efter princippet ”først til mølle”.

Marienlyst Slots Venner  er meget taknemmelige for, at  Lars Kjædegaards Orkester med denne koncert støtter arbejdet med at skabe nyt liv på slottet.

LKO har indspillet fem cd’er. Den sidst udkomne, ‘NÅR DE INDFØDTE VÅGNER’, kan købes til koncerten. Hvis du har Spotify, har du mulighed at høre albummet nedenfor.