Koncerten er udsolgt.

Søndag den 31. januar 2016 kl. 13.00 til 15.00

Jazzgruppen Wine and Roses er en sextet, der spiller evergreens i 60’er stil.

Orkesteret har taget navn efter melodien Wine and Roses, komponeret af Henry Mancini til den berømte film af sammen navn fra 1962 med Jack Lemmon i hovedrollen som den stressede reklamemand Joe Clay.

Koncerten på Marienlyst Slot er orkesteret første offentlige optræden i Helsingør. Orkesteret øver normalt på søndage, men har i dagens anledning forlagt øvedagen til Marienlyst Slot, og håber således at medvirke til Marienlysts Slots Venners ærefulde mission: At støtte videreførelsen af det lille enestående lystslot.

Orkestrets ældste medlemmer har spillet sammen siden 1960. Den nuværende sextet har spillet sammen siden midten af halvfemserne og består af: Søren Damving, Helsingør, trompet, Jes Jørgensen, Hvidovre, tenorsax, Bjørn Eir, Vanløse, piano, Bente Hogrefe, Holte, bas, Norman Fearrington, Philadelphia/København, trommer, Eva Malmqvist, Helsinge, vocal.

Koncerten foregår i Kongens værelse på Marienlyst Slot. Billetter koster kr. 50,- og kan bestilles på billet@marienlyst.nu
Bemærk, at der er et begrænset antal pladser.

Traditionen tro, byder MSV på en forfriskning i pausen.