Marienlyst Slots Venner

Marienlyst Slots historie og arkitektur

Marienlyst Slots historie rækker tilbage til middelalderen, hvor gråbrødrene anlagde et kloster lidt uden for Helsingør. Ved reformationen i 1536 tilfaldt alle klosterjorderne kronen, som derved blev ejer af selve klosterbygningen samt den have, der lå nordvest for klostret. Frederik den anden havde gode kontakter rundt om i Europa, og der er ingen tvivl om, at han har været bekendt med de landsteder, der i dette århundrede blev opført, fortrinsvis i Italien, der på dette tidspunkt var toneangivende inden for arkitektonisk nytænkning.

Kongen savnede en have og et alternativ til Kronborgs militante miljø. Ikke et sted, hvor han skulle bo, men blot et lille sted til afslappet dagophold, jagt og drikkelag. I munkenes gamle have lod han opføre en mindre, tårnlignende bygning, kaldet Lundehave. Udseendet kendes fra gamle stik, og livet i haven beskrives omhyggeligt og levende af havens egen gartner. Det er et sjældent dokument, for renæssancens havekultur er kun sparsomt beskrevet i Norden.

I 1588 stod det nye landsted færdigt, samme år som Frederik den anden dør, og Christian den fjerde indsættes som konge. Det vides, at vores byggelystne konge tit brugte Lundehave, dels til adspredelse og dels som et sted, hvor han kunne få arbejdsro.

Lundehave forfaldt, selvom der var flere forsøg på genrejsning, herunder et imponerende forslag til at etablere en ny barokhave. Først 1756 skete der noget afgørende, idet Lundehave blev solgt og videresolgt til Adam Gottlop Moltke, der lod den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin forestå en ombygning af slottet. Jardin ændrede facaden, og udvidede bygningen med fire fag på hver side til det udseende, som vi ser i dag. Han anlagde også haven, der geometrisk tog afsæt i det nye bygningsværks proportioner.

Jardin, som var indkaldt til Danmark for at varetage opførelsen af Frederikskirken efter Eigtveds død, blev også professor ved det nyoprettede Kunstakademi, og senere chef for det kongelige bygningsvæsen. Han havde opholdt sig i Rom og studeret det antikke formsprog, men forlod ikke helt rokokoens forfinede lethed og ynde. Marienlyst Slot er et fornemt udtryk for den gennemarbejdede proportionering, som kendetegner Jardins arkitektur.

Bygningens markante interiører rummer håndværk af fornemmeste karat, udført af landets betydeligste kongelige hofmalere, stukkatører, billedhuggere, træskærere, forgyldere og stenhuggere. Det gælder eksempelvis spejle med portrætter malet af C.G. Pilo, lysekroner, forgyldte ornamenter i lindetræ skåret af Grundt og Stanleys, vægmalerier af Mandelberg og Fabris, samt dørstykker, konsolborde, paneler og et kabinet udsmykket af hofdekoratør Joseph Christian Lillie. Indvendigt eksisterer Jardins interiører stadig, og er et af de få, der ikke er ændret af eftertidens ombygninger.

Slottet tog navn efter enkedronning Juliane Marie, der efter planen skulle tage fast ophold på slottet, efter at det atter var tilbageskødet til kronen. Men hun kom aldrig til at bo der, og efter systemskiftet i 1848 blev det solgt ved auktion i 1851 til Helsingør Kommune. Herefter blev slottet lejet ud til Marienlyst Kurbad, hvor park og slot blev anvendt til underholdning for gæsterne. Dette ophørte i begyndelsen af det tyvende århundrede, hvor kurbadet måtte lukke. Slottet blev herefter udlejet til beboelse til udvalgte borgere. Senest indgik det i en årrække som en del af byens museer, indtil et angreb af ægte hussvamp nødvendiggjorde en omfattende redning. Slottet er nu sikret, men en tilbageføring og istandsættelse af de indvendige interiører mangler.

Mere om lysthuset i Lundehaven her