Den fynske herregård Sanderumgaard ligger 12 km sydøst for Odense. Herregårdens store attraktion er den gamle romantiske landskabshave, der er en af Danmarks største og mest betydningsfulde romantiske haver. Efter en omfattende restaurering er haven i 2010 blevet åbnet for offentligheden.

Udflugten byder på en tur, hvor ejeren, Susanne Vind vil fortælle om havens næsten 200-årige historie. Vi vil høre om hofmarskal Johan Bülow, der var havens grundlægger, og få et indblik i hans tanker og idealer omkring skabelsen af Den Romantiske Have på Sanderumgaard.

Vi kommer naturligvis også til at høre om det store projekt til genskabelse og nyfortolkning af den gamle have, og om de tanker og idealer der ligger bag projektet.

Deltagerne kan selv vandre rundt i haven og nyde den i eget tempo. Som afslutning på turen serveres kaffe, the og kage.

Der er følgende program:

Kl. 9.00: Afgang Helsingør Station

Kl. 11.30: Ankomst Sanderumgaard og picnic i parken.

kl. 13.00 – 15.30: Rundvisning i den romantiske have på Sanderumgaard

kl. 15.30: Kaffe, the og kage

Kl. 16.00: Afgang Sanderumgaard

Kl. 18.30: Forventet hjemkomst til Helsingør Station

Prisen for at deltage er 400 kr. pr person. Prisen dækker bustransport  samt entré og rundvisning i den romantiske have på Sanderumgaard. Kaffe, the og kage er også inkluderet i prisen.

Parken byder på gode muligheder for picnic, og det anbefales at medbringe frokostkurv og drikkevarer. Det er også muligt at bestille sandwich (laks eller kylling) til en pris af  kr. 80,- samt drikkevarer til 20 kr. Bestilling af mad og drikke skal venligst ske samtidig med tilmelding til turen.

Tilmelding senest den 10. juni til info@marienlyst.nu med oplysning om navn(e) og telefon nr. Det skal bemærkes, at tilmelding til turen er bindende.

Kort