Haveselskabet Nordsjælland og Marienlyst Slots Venner inviterer til et spændende arrangement søndag den 3. april 2022.
Havehistorisk foredrag ved Ole Fournais.
Med afsæt i de historiske haver, der omgiver Marienlyst Slot, vil en af landets dygtige
havehistorikere, Ole Fournais, gennem tegninger og billeder fortælle om nogle af de
klassiske havestilarter i Europa.
Ole Fournais er cand.mag. i historie, nordisk sprog og litteratur. Gennem 35 år som
underviser på Jordbrugets Uddannelsescenter i Aarhus har han specialiseret sig i
"Havekunstens historie". Ole Fournais holder også havehistoriske foredrag på
Folkeuniversitetet og er desuden rejseleder med speciale i haverejser.
Foredraget varer ca. 2 timer, og billetprisen er kr. 60,- inkl. en forfriskning i pausen.
Bemærk, at dørene åbnes ½ time før arrangementet.